nov
28

Darion Simmons – Defensive Line / Linebacker

Det er med stor fornøjelse at vi i Frederikssund Oaks kan byde vores første amerikanske signing for 2019 sæsonen velkommen.

Darion Simmons er opvokset i Peoria udenfor Chicago, Illinois. De sidste 4 år har han studeret på McKendree University, hvor han har spillet football i 3 år. Det 1. år primært som special teams spiller, men de sidste 2 sæsoner har han terroriseret QB’s. Det er blevet til 15½ Sacks gennem hans sidste 2 sæsoner og vi hører nogle af dem stadig er ømme fra nogle af de hits, der blev leveret.

Men det er ikke kun indenfor kridtstregerne Darion Simmons har vist sit talent. Han har læst Sportsmedicin og udmærket sig, som en af de atleter i konferencen med det højeste akademiske gennemsnit. Det er derfor en kvik, ung mand vi har med at gøre. Vi glæder os også til at Simmons via sin uddannelse kan bidrage med viden omkring træning og kost.

Udover fodbold har han dyrket brydning i mange år, samt udmærket sig i diskos- og spydkast, hvor han senest i April 2018 satte en skolerekord for længste spydkast i konkurrence.

Head Coach Mark White udtaler følgende om signingen ”Jeg er stolt over, at vi kan tilknytte Darion Simmons, han bringer en fysik og evne til at nedlægge QB’s, som vi glæder os til at tilføje til holdet. Derudover vil jeg gerne takke trænerstaben for et godt samarbejde i processen”.

Defensiv Coordinator Andreas Hogsted supplerer ”Simmons bibringer tiltrængt aggresivitet, fysisk formåen og lederskab til et i forvejen atleteisk forsvar. Hans fysiske størrelse er tiltrængt på et forsvar der mangler tyngde. Mest af alt glæder jeg mig over, at få en moden leder på forsvaret som ikke er bange for at påtage sig lederrollen både på og udenfor banen.”