apr
30

Oaks vs. Hurricanes

I Lørdags tog Frederikssund Oaks imod Esbjerg Hurricanes i sæsonens første hjemmekamp.

Det skulle blive en tæt og meget fysisk affære på SmarGuard Field. Begge holds forsvar leverede gode stops. Oaks forsvar forcerede en hurtig 3 og ud. Derimod havde Oaks angreb lidt sværere ved, at komme ind i kampen og bragte sig selv i dårlige situationer pga. penalties. Men Oaks fik gang i offensiven i slutningen af første quarter. Først fandt Quarterback Jonas ”JJ” Jørgensen, Reciever Joakim Falk for en masse yards, derefter ramte han Mads ”Officer” Dahl i Endzone for en flot Touchdown. Efterfølgende 2pt conversion blev ikke ramt. 6-0 Oaks.

Oaks forsvar fortsatte de stærke takter fra sæsonens åbnings kamp mod Holstebro og fortsatte med at mose Esbjerg fysisk. Især veteranen Simon ” Tha Predator” Høeg og nytilkomne Nicklas Alberts samt Oliver Storgaard førte an på på forsvarslinjen og havde flere gode tacklinger bag ”line of scrimmage”. Dog var det igen Oaks selv der skød sig i foden med adskillige fumbles på hhv. punt returns og angrebet. Kombineret med en masse penalty yards gjorde det, at Esbjerg kom tæt nok på til de kunne sparke et fieldgoal til halvegsstillingen 6-3 til Frederikssund.

I anden halveg kom Oaks sløvt ud og dette resulterede i, at Esbjerg scorede en defensiv touchdown efter en fumble. Bagud 10-6 Skulle Oaks altså have en touchdown. I en halveg der lignede den første kunne angrebet ikke helt komme i gang og fik mange straf yards imod sig. Men der var også en tiltro til, at angrebet nok skulle ramme formen og komme i gang. I Starten af 4. quarter havde Oaks et godt drive som gav en masse yards men på 4. down blev Uraia Tabua tacklet for et loss.

Forsvaret viste stor moral samt en fantastisk energi og endnu en gang fandt det frem der skulle til for at forcere et punt. Med 4 minutter tilbage af 4. quarter bagud med 4pt til Esbjerg startede Oaks drivet på deres egen 20 yard linje. Målet var klart og tydeligt, arbejd sig 80 yards ned mod endzone og scor en touchdown.

På første spil fandt Jonas Jørgensen, Simon Høeg på et flot dybt kast i højre side hvor Simon på atletisk vis fik hevet bolden ind. 21 yard gain. På det efterfølgende spil løb Uraia ”Fijian Butcher” Tabua et, af sine karakteristiske tunge løb for et flot 8 yard gain.
På næste spil gik Oaks endnu en gang dybt denne gang til Mathias ”QB1” Svendsen for 30 yards ned langs højre sidelinje. Endnu et løb af Tabua førte Oaks ind i Redzone. Den anden halvdel af ”Super Smash Bros” Ludvig ”Agurken” Stauning havde, et tungt løb bag en angrebslinjen som begyndte, at få overtaget konditionsmæssigt. På det efterfølgende løb fumblede Ludvig dog bolden, men den snu veteran Dennis Andersen kom først på bolden.
På 3. down fra 8 yard linjen, rullede ”JJ” ud mod højre hvorefter han ramte Mathias ”QB1” i endzone for den afgørende Touchdown. Flot catch hvor Mathias fik vist sit stærke greb på bolden, i det der var en Esbjerg spiller helt op ad ham.
Eftersom Long Snapper Sebastian ”OchoOcho” Ploug var blevet ejected, var Oaks ude i at skulle convertere en 2pt conversion. Kastet blev dog desværre ikke completed. 12-10 Oaks.

1:30 sagde uret, det var den tid Esbjerg havde får at komme ind i field goal range og sparke det vindene spark. Symptomatisk for kampen var det 2 Oaks straffe som bragte Esbjerg in i Oaks ”territory”. På 2. down fra Oaks 28 Yard linje kastede Hurrcanes et kast ud mod tilbagevendte Christian ”Daddy Chröll” Ketelsen, som greb kastet. En afgørende interception som afgjorde kampen definitivt.
12-10 Oaks i en uskøn affære men en yderst dramatisk og seværdig kamp.

Næste hjemmekamp er hjemme d. 6. Maj kl 14 Mod Horsens Stallions som rykkede ned fra National Ligaen i år, de spillede deres sæsonpremiere I søndags hvor de tabte til Odense Badgers.

Foto : 1st Down Photo.