Cheerleader 7-11 år

Oaks Fascination

Oaks Fascination er vores super seje level 1 hold, og er for piger og drenge i alderen 7-11 år.


Holdet er et opvisningshold og er baseret på at der skal være plads til læring igennem sjov og leg.


Holdet deltager i opvisningskategorien i 2-3 konkurrencer om året.





Oaks Cheerleaders

Headcoach

Headcoach
Jessie Bernth Lihn
Profile Image
Hjælpetræner
Tanja Toftalid
Hjælpetræner
Alma Hasemann

Hvad er cheerleading


Cheerleading er en fantastisk sjov og udfordrende holdsport, der kræver disciplin, tillid, styrke og vilje.

I Oaks Cheerleaders stræber vi efter at opbygge dette hos vores udøvere, samtidig med at de har det sjovt i et stærkt fællesskab, hvor der skabes livsvarige venskaber til holdkammerater.

Tilsammen er det jumps, tumbling, dans, råb og stunts, der skaber cheerleadingsporten.

- Jumps er de forskellige hop der kan indgå i en rutine såsom toetouch, pike, hurdle mm.

- Tumbling er vores springdel. Her træner vi spring såsom vejrmøller, arabere, walkovers, flik mm.

- Dansen består af forskellige flotte og specielle bevægelser sammensat som giver lidt ekstra sjov til rutinen.

- Stunts er bla. vores pyramide. Det er den del af sporten, hvor vi kaster vores flyers i luften og laver en masse flotte ting i luften.

- Råbet er noget af det Cheerleading er mest kendt for. Her råber vores udøvere Oaks råb sammen med noget dans, jumps osv.

Der afholdes årligt 3 konkurrencer i Danmark - Julecup i November, SpringCup i Marts/April og DM i Juni. Vi bestræber os på, at vi deltager ved alle disse konkurrencer.

Er Cheerleading noget for dig?

Der er mulighed for op til 3 prøvetræninger inden tilmelding. Til prøvetræning skal man have træningstøj og strømper på og medbringe drikkedunk. Kontakt klubben for mere info

Kontakt

For mere information om bl.a. prøvetræning, priser mv. kontakt:

Cheerasvarlige Jane og Lotte på oakscheerleaders@oaks.dk

eller

Headcoach for Fascination Jessie på jessie@oaks.dk

Krav til Oaks cheerleaders


Der er nogle få krav som både forældre og udøvere skal være bekendte med.

Hvis udøveren skal deltage i konkurrencer, opvisninger m.m er nedenstående nødvendigt:

● Sko

Alle Cheerleaders skal eje de såkaldte “cheer-sko”. Snak med træneren om hvilke sko, der er bedst.

● Uniform

Denne købes gennem klubben. Uniformen udskiftes

● Licens

Licens er en obligatorisk årlig betaling, der gør vores udøvere til lovlige cheerleaders. Det er ikke tilladt at deltage i konkurrencer, hvis ikke man har licens.

● Kontingent

Der skal betales et månedligt kontingent, som betales via holdsport.

● Træninger

Vi forventer, at vores udøvere så vidt muligt deltager til alle træninger – både faste træninger såvel som ekstra træninger. Da man i cheerleading er meget er afhængige af hinanden, bliver træningen anderledes, når en i gruppen er væk.

Vi kommer med tidspunkter på ekstra træninger for hvert enkelt hold i bedst mulig tid og alle forælder og udøvere vil blive informeret.

Sygdom er selvfølgelig i orden, men skal meldes til trænere senest 1 time før træningens start. Er det muligt for en skadet eller syg udøver at komme til træningen og kigge på, beder vi om dette. På denne måde er udøveren opdateret på holdets fremgang, uden at deltage fysisk.

I perioder tilbydes der springtræning gennem Slangerup Gymnastikforening. Hvis dette ønskes, er der ekstra betaling direkte til gymnastikforeningen.

Socialt

I Oaks cheerleaders gør vi meget ud af at styrke sammenholdet mellem udøverne, derfor har vi flere gange om året socialearrangementer, bl.a. har vi inden hver konkurrence et klemmearrangement, hvor der hygges og produceres fine klemmer, til at ønske de konkurrerende hold held og lykke. Derudover er der sommer- og julearrangementer mm. Arrangementerne kan variere fra år til år, men lægges i holdsportkalenderen, så tidligt som muligt.

Træningsfaciliteter

Alt træning foregår i Slangerup idrætscenter i den hal der hedder Raasigvang 1 eller 2 - Idrætsvej 5, 3550 Slangerup.



Træningstider


Oaks Fascination træner hver onsdag kl. 17.00 - 18.30
Ekstra træning vil fremgå i Holdsportkalenderen.

260,00 kr. pr. måned
300,00 kr. pr. sæson